Websted Solhjem

Til vores børnehaveafdeling søger vi hurtigst muligt en pædagog på 37 timer til et barselsvikariat. Børnehavehuset består af tre børnegrupper med en samlet normering på 66 børn. Der er et tæt samarbejde grupperne imellem. Du vil være tilknyttet én af børnegrupperne, hvor du indgår i et tæt pædagogisk samarbejde med gruppens anden pædagog samt en studerende fra VIA University College.

Solhjem er et Rudolf Steiner dagtilbud, hvor vi har børn i alderen 1 – 6 år. Vi har en vuggestueafdeling, en børnehaveafdeling, en integreret afdelings samt en skovbørnehave. Sammenlagt har vi plads til 146 børn.
Solhjem ligger ved skov og strand med Rudolf Steiner Skolen som nærmeste nabo.

I vores pædagogiske praksis hylder vi begejstring og fagligt engagement, og vi lægger vægt på at skabe et trygt og genkendeligt læringsmiljø for alle børn. Vi arbejder ud fra en oplevelsesorienteret og kunstnerisk tilgang til pædagogikken, og vi værdsætter livet udenfor på alle årstider. Som kollegialt fællesskab lægger vi vægt på at være en del af et levende fagpersonligt udviklingsmiljø.

I ansættelsen lægger vi vægt på:

  • At du har erfaring indenfor målgruppen 3-6 år.
  • At du har erfaring med – eller interesse for – steinerpædagogik.
  • At du sætter faglighed højt og har lyst til at udvikle den.

Se i øvrigt vores hjemmeside: www.solhjem-aarhus.dk

For yderligere oplysninger: Tina Lauritsen, leder, på tlf. 26 19 82 95.

Ansøgning på mail til post@solhjem-aarhus.dk

Ansøgningsfrist d. 2. april. Vi afholder ansættelsessamtaler fredag d. 5. april. Hvis du ikke har hørt fra os inden udgangen af uge 15, er stillingen besat til anden side.

For at ansøge til dette job send dine informationer til post@solhjem-aarhus.dk