Websted Nordstjernen Rudolf Steiner børnehave og vuggestue
Er du vores nye kollega?
Rudolf Steiner Børnehaven Nordstjernen i Valby søger to engagerede og omsorgsfulde pædagoger fra senest 1. februar, gerne tidligere.
Stillingen er som udgangspunkt på 30-37 timer/ugen.
Som pædagog i Nordstjernen bliver du del af et team, som er fælles om at udvikle Nordstjernen med alles input og idéer.
Du
- er uddannet (Steiner)pædagog eller har interesse for Steiner-pædagogikken samt pædagogisk erfaring
- elsker at arbejde med børn og er nærværende, anerkendende, reflekteret og vedholdende
- kan selvstændigt stå for planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter og indsatser
- er parat til at bære det pædagogiske ansvar samt oplære medhjælpere og praktikanter
- er klar til at indgå i samarbejdet med forældrene
- kan give rum og tage plads i det kollegiale samarbejde
- er ansvarsfuld og har overblik, også i pressede situationer
- er stabil og fleksibel
Dine opgaver er bl.a.
- det daglige pædagogiske arbejde med børnene
- at planlægge, forberede og afholde pædagogiske aktiviteter og indsatser
- samarbejdet med forældrene
- det fælles kollegiale udviklingsarbejde
- praktiske opgaver såsom varemodtagelse, indkøb m.m.
Vi
- er en velfungerende, lille og hyggelig børnehave med 22 børn samt vuggestue med 16 børn.
- har til huse i to store stuelejligheder i Valby.
- har udenfor døren to store, private haver, æblehaven og blomsterhaven, som vi nyder hver dag.
- lægger vægt på et åbent, tæt og engageret samarbejde i hele institutionens organisme: såvel i personalegruppen som med forældrene og bestyrelsen.
Vores åbningstid er 7-15.30.
Institutionen har tegnet overenskomst med BUPL.
Se også gerne vores hjemmeside www.nordstjernen-valby.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning – som matcher vores profil – på job@nordstjernen-valby.dk
Vi holder ansættelsessamtaler løbende om torsdagen fra 17.15.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til leder Anette Sachers, tlf. 61 70 42 35.
For at ansøge til dette job send dine informationer til job@nordstjernen-valby.dk