Kongelyset - et Rudolf Steiner børnehus

Har du lyst til at være en del af en Rudolf Steiner-institution med en lang, stærk historie, stor virkelyst og masser af hjerterum? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi er et integreret privat Rudolf Steiner-børnehus beliggende i en stemningsfuld, gammel villa på Frederiksberg. Her har vi grønne omgivelser, egne haver og legepladser – og kun få skridt til Frederiksberg Have, som vi ugentligt besøger. Vi har plads til 23 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn, fordelt på to stuer med otte børn på hver. I vores daglige pædagogiske arbejde fokuserer vi på omsorg, nærvær, leg, tilknytning, kreativitet og anerkendelse samt på at skabe tydelige, trygge rytmer og rammer for husets børn.

Vi tilbyder:

  • En unik arbejdsplads præget af fantasi, eventyr, kreativitet og harmoni og hvor årstidernes skiften, naturen og smukke omgivelser er en integreret del af børnenes daglige oplevelser og læring.
  • En inkluderende, imødekommende og fagligt stærk personalegruppe, der værner om et åbent og rummeligt fællesskab.
  • Gode arbejdstider: mandag til fredag kl. 8-15.
  • Samme personale på stuen fra morgen til luk.
  • 8 ugers lønnet ferie om året, inkl. jul, nytår, vinterferie, påske, pinse, sommerferie og efterårsferie.
  • To årlige pædagogiske dage, hvor Kongelyset holder lukket, og personalet får mulighed for faglig udvikling og sparring.
  • Fast personalemøde hver torsdag, hvor der ca. hver sjette uge deltager en ekstern pædagogisk konsulent til sparring og supervision.
  • Mulighed for supervision både internt og eksternt efter behov.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet Rudolf Steiner-pædagog og har et indgående kendskab til Rudolf Steiners filosofi og pædagogik.
  • Trives i den pædagogiske praksis og ønsker at være en nærværende og engageret del af børnenes hverdag.
  • Kan indgå og deltage aktivt i eventyr, sangleg og årstidsfester som en naturlig del af dagligdagen.
  • Er en tydelig, omsorgsfuld og kærlig voksen for børnene.
  • Kan tage det pædagogiske ansvar for en børnegruppe samt planlægge og strukturere hverdagen med afsæt i Rudolf Steiner-pædagogikken og Kongelysets værdier.
  • Arbejder med pædagogiske mål og visioner
  • Er åben, kreativ og løsningsorienteret
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner i relation til både kollegaer og forældre.

Ud over en masse vidunderlige børn har vi en engageret forældregruppe og bestyrelse, som samarbejder tæt med husets personale.

Arbejdstid: 37 timer om ugen

Løn: Efter aftale

Ansøgningsfrist: Søndag d. 15. juni (samtaler afholdes løbende)

Tiltrædelse: hurtigst muligt

Ansøgning, uddannelsesbevis, CV og referencer sendes til Kongelysets leder på: info@kongelyset.net

Har du spørgsmål?
Kontakt leder Ele på info@kongelyset.net

For at ansøge til dette job send dine informationer til info@kongelyset.net