Websted Rudolf Steiner Børnehaven og Vuggestuen Tusindfryd
Rudolf Steiner Børnehaven og Vuggestuen Tusindfryd søger en ny medarbejder til vores børnehavegruppe med tiltrædelse 01.02. 2025.
Stillingen er en deltidsstilling 32 – 35 timer ugentligt, og det er et vilkår, at ansøgeren er uddannet Rudolf Steinerpædagog med særlig erfaring i og passion for barnet mellem tre og seks år, og kan varetage åbne- og lukkevagter i samarbejde med husets medarbejdere. Vi forventer, at ansøgeren kan arbejde selvstændigt og initiativrigt med årshjulet, har erfaringer med forældresamarbejde og vil deltage i medarbejdermøder, faglige kurser og efteruddannelse.
Børnegruppen udgøres af 26 børn frem til sommer 2025 (herefter 22 børn), to pædagoger, to meritstuderende og to medhjælpere i jobrotation.
Tusindfryd er et Prismecertificeret dagtilbud, og som et overordnet udgangspunkt ønsker vi i Tusindfryd, i et bæredygtigt og samarbejdende Rudolf Steinerpædagogisk miljø, at medvirke til at udvikle barnets mangfoldighed og potentialer, frie udtryk og frie udfoldelser, ligesom vi forsøger at skabe en pædagogisk praksis, som er fri for kønnede, religiøse og kulturelle stereotyper og klicheer. Du skal derfor medvirke til at øge den egne og den fælles bevidsthed på disse områder og udvikle en normkritisk tilgang til egen praksis og til fælles praksis.
Vi søger derfor en medarbejder med stor interesse og erfaring i Rudolf Steinerpædagogik, og som kan bidrage til en fælles udvikling af faglighed i samarbejde med husets øvrige medarbejdere.
På vores hjemmeside www.tusindfryd-valby.dk kan ansøgere orientere sig i husets værdier, rytmer og alt det praktiske.
Ansøgning til:
tusindfryd.valby@gmail.com – gerne hurtigt. Der afholdes samtaler løbende.
Løn og pension følger overenskomsten mellem BUPL og LDD.
Tusindfryd indhenter børne- og straffeattest inden tiltrædelse.
For at ansøge til dette job send dine informationer til tusindfryd.valby@gmail.com