Websted Byens Steinerskole / Waldorf International School Copenhagen
Hvem er du?
Du er en hjertevarm og engageret pædagog, der har lyst til et tæt samspil med børn, forældre og kolleger. Du har lyst til at være med til at skabe gode rammer for de ca. 210 børn fra 0.–4. klasse, som kommer i fritidshjemmet efter skoletid.
Du kan lide at være udendørs og holder af aktiviteter i og med naturen. Måske kan du lide at lave mad med børnene – for eksempel over bål. Du er glad for bevægelse, leg og kreative aktiviteter og har idéer til kunstnerisk udfoldelse sammen med børnene.
Du er uddannet pædagog og har gerne kendskab til steiner-/waldorfpædagogik. Du behøver ikke kende tilgangen i dybden på forhånd, men det er vigtigt, at du er nysgerrig på vores måde at arbejde med børn, relationer og hverdagsliv på.
Vi søger en voksen, der møder børnene med varme, tydelighed og interesse, og som kan være med til at skabe et trygt og levende fritidshjem, hvor børnene oplever nærvær, fællesskab og plads til at være sig selv.
Hvem er vi?
Byens Steinerskole ligger midt i København. Vi er en nyere skole i fortsat udvikling, og derfor er det vigtigt, at du har lyst til at være med til at forme fritidshjemmet inden for skolens værdier og rammer.
Fritidshjemmet er en vigtig del af børnenes hverdag og hænger tæt sammen med skolens liv. Her skal der være plads til leg, fantasi, fordybelse og kreative sysler. Vi lægger vægt på nærvær, gode relationer og meningsfulde fællesskaber, og vi bruger gerne naturmaterialer og aktiviteter, hvor børnene får hænderne med.
Praktisk
Stillingen er på ca. 65 %.
Arbejdstiden ligger inden for tidsrummet kl. 11.15–17.00.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. På Byens Steinerskole ser vi mangfoldighed som en ressource, og vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Der er opstart 1. august 2026, og vi afholder samtaler løbende. Vi hører gerne fra både nyuddannede og erfarne pædagoger.
Ansøgning sendes til kontor@byenssteinerskole.dk
Spørgsmål til stillingen kan rettes til SFO-leder Marie Lomholt på 53 32 25 62. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg på skolen.
For at ansøge til dette job send dine informationer til kontor@byenssteinerskole.dk