Websted Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus
Som vores kommende børnehaveklasselærer kommer du til at indgå i vores velfungerende børnehaveklasseteam af dedikerede og kærlige voksne, som sammen skaber rammerne for børnenes betydningsfulde børnehaveklasseår. Vores børnehaveklasse er porten til barnets skoleliv og derfor vægter vi et trygt læringsmiljø højt, hvor leg og kreativitet er i højsæde. Du vil også få timer i børnehaveklassernes SFO.
Vi ønsker os, at du:
- kan være et solidt og autentisk forbillede for børnene
- står sikkert på egne ben og ikke er bange for at tage ansvar
- kan være en stærk medspiller i vores indskolingsprofil
- kan arbejde målrettet og skabe den rette struktur i hverdagen
- har erfaring med at lede en børnehaveklasse
- har solid erfaring med tværfagligt samarbejde
- har kendskab til, eller interesse for, Rudolf Steiner-pædagogikken
- er en stærk medspiller i skole-hjem-samarbejdet
- er åben, imødekommende og udstråler positivitet
- er kreativ i tilgang til løsninger og går i front i klasserumsledelsen
- kan indgå i en kompleks hverdag, hvor du rummer diversitet og struktureret kaos
- er et stabilt, ansvarsfuldt og engageret menneske med forståelse for børnenes væsen og behov
Hvem er vi?
Vi er en bevægelig, eksamens- og karakterfri friskole med omtrent 540 elever fordelt mellem grundskolen, 10. klasse og ungdomsuddannelsen Steiner HF. Hos os er de boglige, kreative og håndværksmæssige fag ligestillet, og vi arbejder ud fra tanken om, at lysten til læring næres gennem processen og ikke resultatet. Vi er smukt beliggende på Strandvejen i Aarhus, med Aarhusbugten på den ene side og Marselisborgskovene på den anden. Vi er en Steinerskole med over 100 år gamle traditioner og værdier. Vi er samtidig en by- og friskole i konstant udvikling ift. nutidens strømninger. Vi er en engageret, mangfoldig og bevidst arbejdsplads, og vi lægger vægt på, at vores medarbejdere er omsorgsfulde, tålmodige, samarbejdsvillige og omstillingsparate. Du kan lære os bedre at kende på vores hjemmeside, Facebookside og Instagramprofil.
Praktiske informationer
Ansættelsen er i overensstemmelse med gældende overenskomst og er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge (der kan være mulighed for færre timer efter ønske). Er du interesseret i at søge stillingen så send ansøgning og relevante dokumenter i en samlet fil via Jobindex, følg linket her: www.jobindex.dk/vis-job/h1528523. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til leder af børnehaveklasserne Inge Sølvsten på tlf. 23 28 10 76. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 24. januar 2025 kl. 12.00
Tiltrædelse: 1. marts 2025 eller efter aftale
Afholdelse af samtaler: 29. januar 2025
To apply for this job please visit www.jobindex.dk.