Vi søger en MEDHJÆLPER/PERSONLIG ASSISTANCE i Specialklasserne

Hjemmeside Specialklasserne i Ølsted

Vi søger en medhjælper/personlig assistance til vores yngste klasse. Som medhjælper/personlig assistance er din funktion at hjælpe og støtte eleverne i løbet af skoledagen. Stillingen er på 27 timer ugentlig. De fleste timerne ligger fra kl. 8-13, med møde hver anden onsdag til kl. 16.

I klassen går 8 elever, som deles op i løbet af skoledagen i mindre grupper. Du skal hjælpe en mindre gruppe elever i undervisningen sammen med klasselæreren. Eleverne er mellem 7 og 12 år, og har forskellige udfordringer fx autisme, kognitive udfordringer og særligt sensitive. Eleverne har brug for at skabe en tryg relation til dig, og det er vigtigt, at du har et stort ønske om at forstå og støtte dem i deres skolegang.

I Specialklasserne er det en vigtig del af vores arbejde at fordybe os i elevernes væsen, da vi arbejder ud fra Rudolf Steiners pædagogiske principper. Dette kræver en åbenhed i forhold til at se sin egen rolle i det pædagogiske arbejde og at være åben for at udvikle sig fagligt.

På skolen er der 18 elever fordelt på tre klasser. Foruden dig er der 10 andre ansatte i huset, som du skal kunne arbejde tæt sammen med. Vi ser gerne, at du har erfaring med sensitive børn med forskellige udfordringer fx udviklingsforstyrrelser (fx autisme), og at du har kendskab til steinerpædagogikken gennem kurser eller praktisk erfaring.

Ansættelse fra den 9. august 2021. Lønnen er bestemt af Undervisningsministeriets afdeling STUK og er på 143 kr. i timen, uden pension. Stillingen er tidsbegrænset til 24. juni 2022.

Send din ansøgning senest d. 22. juni 2021 til: info@specialklasserne.dk
Vi behandler ansøgningerne løbende, har du ikke hørt fra os senest d. 1. august 2021, er stillingen besat til anden side.
Du er velkommen til at ringe med spørgsmål på: 2137 9632, hvis vi ikke tager telefonen, er det fordi der er undervisning. Læg en besked, og vi ringer tilbage.

Specialklasserne hører under Rudolf Steiner-skolen i Odense. Du kan læse mere om os på hjemmesiden: Specialklasserne.dk

For at ansøge til dette job send dine informationer til info@specialklasserne.dk

2021-06-02T17:58:54+02:00juni 2nd, 2021|Kommentarer lukket til Vi søger en MEDHJÆLPER/PERSONLIG ASSISTANCE i Specialklasserne