Websted Børneøen Bonsai Skovly - Rudolf Steiner skovbørnehave & vuggestue
Rudolf Steiner-børnehaven Børneøen Bonsai søger en engageret Steinerpædagog med naturforståelse og -glæde til et barselsvikariat med mulighed for forlængelse i afdeling Skovly i Espergærde.
Vi er en skovbørnehave beliggende på en naturgrund i Egebæksvangs skovbryn og tæt på strand. Vi har til huse i et smukt nyopført træhus, som lige så stille gror sammen med naturen og som står i smuk harmoni med den gamle rødmurede skovløberbolig, hvor Skovlys vuggestue har til huse.
Sammen med vores engagerede forældregruppe forskønner vi løbende naturgrunden med elementer, hvor børnenes frie leg og fantasi udfoldes. Vi har etableret en køkkenhave til pædagogisk fordybelse og læring, hvor børnene får forståelse for processen ’haver til maver’.
Til vores skovbørnehave søger vi en uddannet Rudolf Steiner-pædagog, som:
- Kan være et solidt og autentisk forbillede for børnene
- Er åben og imødekommende og udstråler positivitet
- Står sikkert på sine egne ben og tør at tage ansvar
- Har lyst til at udvikle sig fagligt og personligt ved at bringe sig selv i spil
- Kan favne en børnegruppe, hvor behovene er forskellige
- Har lyst til at arbejde med udgangspunkt i relationsarbejdet med børnene
- Kan kommunikere konstruktivt med forældre, herunder afholde forældresamtaler
- Kan fortælle eventyr og holde sangleg for børnene
- Kan møde børnene på en legende og måde
Du skal sammen med børnehavens øvrige personale varetage det daglige ansvar for en skøn børnehavegruppe, der ofte er delt op i to små grupper. Vi tilbringer størstedelen af tiden i naturen året rundt og har en daglig rytme med eventyr, sangleg, bagning, kreativitet, udflugter og årstidsfester. Det vil være en fordel, hvis du er kreativ og glad for at synge. Det er en forudsætning, du finder det meningsfuldt, at naturen med dens skiftende form og stemning er dagligdagens pædagogiske omdrejningspunkt.
Vi er en engageret, mangfoldig og bevidst arbejdsplads og vi lægger vægt på, at vores medarbejdere bærer dagligdagen og ansvaret for børnene, er ansvarsfulde, omsorgsfulde, tålmodige, samarbejdsvillige og omstillingsparate og organiserende. Derudover skal du have forståelse for børnenes væsen og behov. Vi forventer, at du er et stabilt, ansvarsfuldt og engageret menneske med interesse for Rudolf Steinerpædagogikken.
Arbejdstid: 30+ timer ugentligt fordelt på 5 arbejdsdage inden for tidsrummet mellem ca. 7.30 og 16.00 – hertil kommer personalemøder, årstidsfester og andre møder/arrangementer.
Er du interesseret i at søge stillingen, så send en ansøgning til leder Rikke Rosengren via mail til rikke@bonsainet.dk
Ansøgningsfrist: Vi søger løbende, indtil den rette kandidat er fundet.
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Børneøen Bonsai, Skovly
Strandvejen 338B
3060 Espergærde
Tlf.: 23 80 74 64
For at ansøge til dette job send dine informationer til rikke@bonsainet.dk