Hjemmeside Rudolf Steiner Udebørnehaven Stjernedalen

Endelig er det lykkedes at få godkendt en knopskydning til Stjernedalen i form af en skovgruppe på 12 børn. Vi har fundet et lille hus i skoven ved Furesøen ”Skovhuset” på grænsen mellem Virum og Holte, som vi kan bruge som base morgen og eftermiddag samt  på meget kolde og våde dage.

Vi søger nu en ildsjæl, som vil være med til det pionérarbejde det er, dels at bygge skovgruppen op, dels at stå for den daglige ledelse. Det må meget gerne være en Steiner pædagog, som har erfaring med at arbejde pædagogisk i naturen og som trives med at være udendørs i al slags vejr året rundt. Det kan også være et menneske, som er  pædagogisk uddannet på anden måde, som har kendskab til Steiner-pædagogik og som er villig til at uddanne sig videre indenfor Steiner-pædagogikken.

Du skal være klar til i et tæt samarbejde med Stjernedalen og med en kollega i skoven at bygge en skovgruppe op, som tager på daglige ture i skoven  og som har en daglig rytme, der indeholder de elementer, som en Steiner-børnehave har, for eksempel sangleg, eventyrfortælling, bagning, træsnitning, maling, årstidsfester. Arbejdet vil primært dreje sig om daglig ledelse, forældrekontakt etc. Skovgruppen vil være tæt knyttet til Stjernedalen, som i stor udstrækning vil sørge for den administrative og organisatoriske ledelse.

Vi forestiller os, at skovgruppen kan bygges op i løbet af foråret, da vi allerede har mange børn på venteliste, og at de første børn skal kunne starte allerede i januar/februar.

Stillingen vil være på 30-37 timer, alt efter hvad vi finder ud af.
Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 7.30 til 15.

Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så send os en ansøgning via mail til  leder Kirstine Enggaard på stjernedalen@gmail.com

Ansøgningsfrist: Mandag den 12. december.
Vi holder løbende samtaler.

 

Rudolf Steiner Udebørnehaven Stjernedalen
Viggo Stuckenbergs Vej 8
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 29804758
stjernedalen@gmail.com

For at ansøge til dette job send dine informationer til stjernedalen@gmail.com