Rudolf Steiner børnehaven Sankt Gertrud Søger Steinerpædagog

  • 30-37 timer
  • København

Hjemmeside Sankt Gertrudstræde Børnehave

Vi søger endnu en uddannet Steiner pædagog i Sankt Gertrudsstræde børnehave.

Vi er en lille børnehave med 24 børn i dejlige lokaler i det indre København – ganske tæt på Nørreport Station.
En lille perle, hvor vi ønsker at skabe en altid levende og legende hverdag med børn.

Vi har en dagsrytme, hvor vi leger inde om formiddagen og ude om eftermiddagen. Vi tager i skoven hver fredag, året rundt.

Vi søger et menneske, som er ambitiøs i sit arbejde med børn. En pædagog, som med det samme kan indgå i fælleskabet omkring at holde sangleg, fortælle eventyr og forberede årstidsfester. Det er en fordel, hvis du også kender til arbejdet med de nye styrkede lærerplaner og ikke ser dette som en forhindring i dit arbejde. En kærlighed til håndens arbejde, hvad enten det er madlavning, strikke, sy, snitte, male osv. er også en stor fordel.

Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner, et roligt sind, håndværksmæssige færdigheder og rummelighed ifht. arbejdsopgaverne, idet vi også selv laver den varme mad hver dag.

Stillingen er på 37 timer incl. personalemøde hver torsdag kl. 15.15-17.15
Børnehavens åbningstid er fra 7.15 – 15.15.

Ansøgning sendes på mail hurtigst muligt og senest d. 30.09.21. til: bh@sanktgertrud.dk

Samtaler vil finde sted løbende.

Sankt Gertrud Børnehave, Sct. Gertrudstræde 5, 1129 Kbh. K., Tel. 33158903

For at ansøge til dette job send dine informationer til bh@sanktgertrud.dk

2021-08-30T09:04:54+02:00august 30th, 2021|Kommentarer lukket til Rudolf Steiner børnehaven Sankt Gertrud Søger Steinerpædagog