• 30-37 timer
  • Aarhus

Hjemmeside Markblomsten

En lille børneoase i Aarhus der bygger på samarbejde, glæde og kvalitet.

Vi er en lille børnehave i Tilst, der søger en ny medarbejder pr. 1. august eller snarest muligt. Markblomsten er en privat børnehave, der arbejder efter Rudolf Steiners principper, og tilsammen er vi 24 børn og 5 voksne. Vi er en rummelig og sanselig børnehave med stort fokus på at skabe ro, gode oplevelser og magi i børnenes hverdag. Som ansat har man stor medindflydelse på hverdagens gøremål og aktiviteter, såvel som en unik mulighed for at danne stærke relationer til alle børnene på grund af vores lille og overskuelige børneflok. Mange af dagens aktiviteter og samværet med børnene foregår udenfor på børnehavens terrasse, i vores sandkassemiljø eller omkring klatretræerne i vores lille skov.

Som medarbejder i Markblomsten vil du komme til at arbejde med arbejdsopgaver såsom:

  • Den pædagogiske kerneopgave med fokus på børnegruppens udvikling, trivsel og læring.
  • Planlægning og orkestrering af den faste daglige rytme omkring måltider, aktiviteter, garderobesituationer, hente-/bringe tidspunkter osv.
  • Sanglege, rim, remser, eventyr, lave fødselsdagsgaver, fortælle fødselsdagseventyr, planlægge og forberede.
  • Praktisk arbejde i hverdagen; vi står bla. selv for havearbejde, madlavning og rengøring.
  • Skabe kontinuerlige, levende sanseindtryk i rummene.
  • Læreplaner, handleplaner samt evaluering, som integreret del af den pædagogiske praksis
  • … og meget andet!

Lidt om dig

Du er uddannet pædagog, gerne steinerpædagog eller med erfaring indenfor steinerpædagogik. Desuden er du initiativrig, lyttende, anerkendende, tydelig og empatisk. Det er vigtigt for os, at du brænder for eller er nysgerrig på Rudolf Steiner-pædagogikken, da denne er det ubestridte omdrejningspunkt for vores hverdag. Som et team støtter og vejleder vi hinanden og fordeler opgaverne imellem os. Vi ønsker os en ny kollega, der er fleksibel – gerne praktisk anlagt, og som det allervigtigste skal kunne arbejde ”på gulvet” i børnehøjde. Derudover må du meget gerne:

  • Være et udemenneske.
  • Være kreativ med sang, musik og med dine hænder. Vi bruger meget tid på det kreative op til vores årstidsfester. Du vil som pædagog, sammen med vores pædagogiske leder blive bærer af sangleg og eventyr.
  • Være en frisk og praktisk anlagt kollega, der kan bidrage til at få hverdagens praktiske og pædagogiske gøremål til at glide, så børnehaven kan emme af overskud og ro for børn såvel som voksne.
  • være stabil og fleksibel og have mod på at tage medansvar for den daglige struktur og rytme.
  • Være eminent til tilknytning og bærer af et godt forældresamarbejde.
  • Have øje og forståelse for børns udvikling, perspektiv og forskellighed.
  • En der vil etablere en engageret tilknytning til stedet og elske at blive overdynget med kærlighed hver dag.

Kunne du være den vi søger, modtager vi med glæde din ansøgning med relevante bilag så hurtigt som muligt – og senest onsdag d. 22. juni kl. 12, på e-mail til markblomsten@markblomsten.dk

Vi forventer at indkalde til samtaler løbende eller i uge 26. Stillingen vil som udgangspunkt være på 34 timer inkl. møder og forberedelse. Vi søger en pædagog som kan starte d. 1. august eller hurtigst derefter. Vi venter gerne på den helt rette.

Har du spørgsmål eller vil du gerne besøge os, er du velkommen til at ringe til vores leder Trine på tlf: 61671466

Du er også velkommen til at sende en mail til forældrebestyrelsen på: a.wackerhausen@gmail.com

Se mere om børnehaven på vores hjemmeside, www.markblomsten.dk

For at ansøge til dette job send dine informationer til markblomsten@markblomsten.dk