Rudolf Steiner Børnehaven Enhjørningen

– Stillingen er på 25 timer ugentligt, med tiltrædelse pr. 1.august 2022.

Enhjørningen er en lille, hyggelig børnehave med 23 børnehavebørn, som har til huse i kunstner-kvarteret i Hjortekær i Lyngby. Vi bor tæt ved Dyrehaven og besøger den fast én gang om ugen.

Dagene starter i haven, hvor vi også holder vores morgensamling med sangleg. Vi værdsætter at lege i haven, men vi elsker også vores legeliv indenfor.

Vi søger en engageret og kompetent pædagog, der kan favne hele børnegruppen, samt har øje for det enkelte barn. Der er 3 ansatte i børnehaven foruden dig, og vi ønsker et samarbejde hvor alle ansatte er medskabende til at forme Enhjørningens pædagogik og hverdag i overensstemmelse med Rudolf Steiner pædagogikken.

Børnehavens åbningstider er fra 7.30-16.00 hver dag, og vi forventer at du både vil kunne have åbne- og lukkevagter. Desuden forventer vi også at du kan tage vikartimer når behovet melder sig, oftest vil dette være planlagt i god tid.

Det, som børnehaven leder efter hos dig er:

  • At du brænder for Rudolf Steiner pædagogikken og antroposofien
  • At du har lyst til at videreudvikle dine pædagogiske kompetencer
  • At du elsker sangleg og eventyr
  • At du har ideer til og glæde ved at arbejde kreativt med børnene
  • At du er initiativrig, fleksibel og kan bidrage til videreudviklingen af Enhjørningen
  • At du er en positiv og engageret medspiller i kollegasamarbejdet
  • At du har en interesse for at videreudvikle børnehavens pædagogiske praksis med viden om ”Den styrkede læreplan”

Hos os finder du:

  • En arbejdsplads hvor anerkendelse, respekt, inklusion, engagement og gode relationer danner rammen for det pædagogiske arbejde og samarbejde
  • En hverdag fuld af sange, eventyr og en hjertevarm stemning
  • Et arbejde med mange kreative aktiviteter og forskelligartede praktiske gøremål
  • En arbejdsplads med en lille medarbejderstab og et nært kollegaskab
  • Et tæt samarbejde med interesserede forældre og en engageret bestyrelse

Der er mulighed for at komme til en rundvisning i børnehaven. Ring gerne og aftal tidspunkt. Ansøgningen sendes til lederen Patricia Holmberg på mail: paho@ltk.dk

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er onsdag d.15. juni 2022.
Samtaler afholdes i uge 25

For at ansøge til dette job send dine informationer til paho@ltk.dk