Rudolf Steiner Børnehaven Egernbo

Vi søger en 37 timers pædagog fra 1/5-2025

Egernbo er en kommunal Rudolf Steiner børnehave, der har eksisteret i mere end 30 år. Vi ligger i naturskønne omgivelser på Åsen i Næstved. Vi har åbent fra 7.30 til 16.30 på alle hverdage.

Huset er kendetegnet ved sit nærvær og omsorg for vores børn, forældre og hinanden. Personalegruppen består af 3 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere samt en daglig leder. Egernbo er et ud af 13 dagtilbud i område syd i Næstved Kommune.

Vi søger i Egernbo en Rudolf Steiner pædagog, der kan bevare roen og overblikket i en dag med mange skift. Du skal være med til at løfte Steiner pædagogikken til hverdag og fest og varetage sanglege og eventyrfortælling sammen med dine kolleger.

Du skal brænde for arbejdet med børn i 3-6-årsalderen, forældresamarbejdet og det gode arbejdsmiljø.
Du skal være god til at lege og skabe efterlignelsesværdige rammer for børnene.

Vi sætter pris på en kollega der er imødekommende og anerkendende i relationen til andre mennesker. Du skal være åben for og kunne arbejde med selvudvikling igennem konstruktiv feedback.

Vi er et lille hus, derfor skal du være mødestabil og indstillet på at være fleksibel i forhold til mødetider samt have lysten til at blive en aktiv del af en lille velfungerende personalegruppe, der er meget afhængige af hinanden og som elsker humor.

Som ansat i område syd deltager man i fælles kompetence og udviklingsdage.

Vi tilbyder i Egernbo en arbejdsplads, der brænder for ”vores” børn, familier og hinanden.

Et hus der bygger sine værdier og traditioner på Rudolf Steiners menneskesyn og pædagogik, der handler om at skabe en tryg og genkendelig hverdag for vores børn.

Et hyggeligt hus der bygger sine rammer op omkring tilgangen til naturlige materialer og inspirerende børnemiljøer.
Vi elsker at tage på ture og lave pædagogiske aktiviteter udenfor og har en fantastisk have, der breder sig op ad Åsen.

Løn: efter gældende overenskomst med BUPL.

Tiltrædelse: 1/5-2025 eller hurtigst muligt.

Arbejdstid pr. uge: 37 timer pr. uge, med mulighed for færre timer.

For yderligere information samt rundvisning: kontakt venligst daglig leder Mette Westergaard på 2177 5948.

Ansøgning: Ansøg stillingen igennem Næstveds kommunes hjemmeside: www.naestved.dk

Ansøgningsfrist: 16/3-2025

Ansættelsessamtaler: uge 13-15

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.