
Rudolf Steiner Børnehaven Egernbo
Vi søger en 34 timers pædagog fra 1/1-2024
Egernbo er en lille kommunal Rudolf Steiner børnehave, der ligger i naturskønne omgivelser på Åsen i Næstved. Huset er kendetegnet ved sit nærvær og omsorg for vores børn, forældre og hinanden. Personalegruppen består af 3 pædagoger, hvoraf den ene kunne være dig, en pædagogmedhjælper samt en daglig leder.
Vi søger i Egernbo en pædagog, meget gerne Rudolf Steiner uddannet, men det er ikke et krav. Vi skal som dine kolleger nok støtte og hjælpe dig ind i opgaven.
Det vigtigste er at du brænder for børn i alderen 3-6 år, forældresamarbejdet og ikke mindst faget. Du skal være glad for udeliv samt være åben og villig til at lære de sange, eventyr og traditioner som lever i Egernbo.
Vi sætter pris på en kollega der er imødekommende og anerkendende i relationen til andre mennesker samt at du kan være medskaber af tydelige, trygge og nærværende rammer for vores børn. Vi er et lille hus, derfor skal du være mødestabil og indstillet på at være fleksibel i forhold til mødetider samt have lysten til at blive en aktiv del af en lille velfungerende personalegruppe, der er meget afhængige af hinanden og som elsker humor.
Vi tilbyder i Egernbo en arbejdsplads, der brænder for ”vores” børn, familier og pædagogikken. Vi er voksne med forskellige interesser indenfor det pædagogiske felt, der tilsammen gør os til et stærkt team.
Et højt fagligt niveau, hvor vi kæder det kommunale pædagogiske grundlag sammen med Rudolf Steiner pædagogikken. Vi har fokus på at være efterligningsværdige voksne.
Et hyggeligt hus der bygger sine rammer op omkring tilgangen til naturlige materialer og inspirerende børnemiljøer. Vi elsker at tage på ture og lave pædagogiske aktiviteter udenfor og har en fantastisk have, der breder sig op ad Åsen.
En arbejdsplads hvor vi er gode til at organiserer os og holde fast i en rytme over ugen og året, der byder på en masse Rudolf Steiner traditioner såsom sangleg, eventyr, årstidsfester og udeliv. Som en del af område syds dagtilbud i Næstved kommune arbejder vi med læreplaner, TOPI og sprogvurderinger, brobygning, tværfagligt samarbejde samt det gode forældresamarbejde.
Løn: løn efter gældende overenskomst med BUPL.
Tiltrædelse: 1/1-2024
Arbejdstid pr. uge: 34 timer pr. uge
For yderligere information samt rundvisning:
kontakt venligst daglig leder Mette Westergaard på 2177 5948.
Ansøgningsfrist: 29/10-2023
Ansættelsessamtaler: uge 47-48
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
For at ansøge til dette job send dine informationer til metwe@naestved.dk