
Hjemmeside Sankt Gertrud Børnehave
Vi søger en pædagog på 37 timer med start 1.maj eller snarest derefter 2023. Arbejdstiderne ligger mellem 7 og 16, hvor vi skiftes til at have tidlige og sene dage. Personalemøder, forældresamtaler og forberedelsestid er en del af de 37 timer. Som selvejende institution i København følger vi den overenskomst som der er mellem BUPL og de kommunale børnehaver.
Vi er en lille børnehave med 24 børn i midten af byen, hvor vi bruger Hauser plads som legeplads. Ud over det tager vi i skoven (oftest Dyrehaven) og Kongens Have. Selvom vi er ude hver dag så man skal finde sig til rette med at være i en inde-børnehave. Vi har delt børnene i to alders relaterede grupper og vi voksne veksler imellem grupperne for at kunne danne relation til alle børn i huset.
Vi forventer af dig:
Vi forventer at du er uddannet Rudolf Steiner pædagog. Ud fra det, er det naturligt at du kan løfte sangleg, eventyr og at du har en forståelse for at være medbærende af rytmen i huset. Vi ønsker at du har en forståelse for årstidsfester og finder glæde i dem.
Ud over det, søger vi en kollega som er selv reflekterende og interesseret i at arbejde systematisk med evaluering, handleplaner, og børneperspektiv. Din pædagogiske tilgang er rolig, nærværende og anerkendende. Du finder det naturligt at dele observationer af børn med dine kollegaer. Du forstår at positionere dig selv i huset, og evner at bruge leg pædagogisk hvor du indgår med børnene til et forudbestemt formål. For eksempel, for at inkludere nye eller udsatte børn i en gruppe. Du forstår også at trække dig fra legen når der er plads til det. Det vil sige, vi leger med børnene når der er specifikt formål med det.
Vi håber det har vagt netop din interesse og glæder os til at møde vores kommende kollega til en uddybende samtale. Du kan læse mere om børnehaven på www.sanktgertrud.dk
Ansøgninger kun på mail: bh@sanktgertrud.dk
Vi afholder samtaler løbende.
Sankt Gertrud Børnehave
Sankt Gertrud Stræde 5
1129 København K
To apply for this job please visit sanktgertrud.dk .