
Websted Stjerneblomsten
Vi søger en pædagog eller en erfaren pædagogmedhjælper til vores Vuggestue hurtigst muligt.
Stilling er på 30-35 timer. Vi behandler ansøgninger, samt holder samtaler løbende.
Stjerneblomsten er en privat børnehave og vuggestue, som arbejder ud fra Rudolf Steiners pædagogiske impulser. Vi har 3 børnehavegrupper med 20 børn på hver stue og 3 vuggestuegrupper med 9 børn på hver stue. Vi er i alt 25 medarbejdere, der hver dag drager kærlig omsorg for børnene. Vi holder til i fredelige og charmerende omgivelser i det sydlige Vejle.
Som ansat hos os får du sammen med et team af kolleger det pædagogiske ansvar for en børnegruppe. Det er jeres opgave at planlægge og tilrettelægge det daglige arbejde i gruppen ud fra Rudolf Steiner pædagogikken, at møde barnet i overensstemmelse med Stjerneblomstens værdier samt at skabe kærlige og varme rammer for børnene, så de oplever en hverdag præget af omsorg, tryghed og udvikling. At varetage et omsorgsfuldt og konstruktivt forældresamarbejde, alt efter om du er pædagog eller medhjælper vil dit ansvar i forældresamarbejdet og det pædagogiske ansvar naturligvis variere. I Stjerneblomsten lægger vi stor vægt på at have et tillidsfuldt og respektfuldt forhold til hver enkelt familie vi samarbejder med, samt internt kolleger imellem. Vores arbejde er båret af åben dialog, loyalitet og respekt for forskelligheder, og vi forventer at du ønsker at være en del af dette arbejde.
Hvis du ser dig selv som vores kommende kollega, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. Ansøgere med uddannelse eller erfaring indenfor steinerpædagogik vil blive foretrukket, men hold dig ikke tilbage hvis du ikke har kendskab til steinerpædagogikken. En nysgerrig interesse er et godt fundament og vi vil også kunne tilbyde efteruddannelse.
Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgninger, samt holder samtaler løbende. Ansættelses start: Hurtigst muligt, men vi er villige til at vente på den rette medarbejder.
Send din ansøgning på mail til stb@stjerneblomsten.dk
eller pr. post til Stjerneblomsten, Bygden 65, 7100 Vejle.
For yderligere information læs på vores hjemmeside www.stjerneblomsten.dk
For at ansøge til dette job send dine informationer til stb@stjerneblomsten.dk