Hjemmeside Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg

Vi søger en dygtig violinist, der kan varetage orkestersammenspil fra 4. klasse til 10. klasse fra 1. februar 2023. Det ugentlige orkestertimetal er på 11 timer plus forberedelse. Til vores farverige skoleliv hører også 7 lørdagsskoler, hvor de forskellige orkestre optræder, og du naturligvis deltager.

Timerne kan suppleres med soloundervisning af violinelever efter skoletid (drejer sig typisk om 15 elever á 20 min). Derudover er der fast hver torsdag eftermiddag møde i lærerkollegiet ca. 2 timer. Endelig er der diverse lærerrelaterede arbejdsopgaver, som ikke er skemalagt.

Vores skole er 49 år, og vi har 250 elever. Skolen ligger lige ved Ore Strand, og der er ca. 10 minutters gang til Vordingborg Station. Vores struktur er horisontal – hvilket giver alle mulighed for personlig og faglig udvikling på mange områder.

Vi søger et menneske, der er interesseret i at arbejde ud fra et Steinerpædagogisk grundlag og sammen med elever, kolleger og forældre kan inspirere og dele sin musikglæde. Det vil være en klar fordel, hvis du kan og har lyst til at arrangere vores musik.

Lyder dette som noget for dig, så kontakt Jytte Claustad for mere information på tlf. 30461276 eller send en ansøgning til: Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg Orevej 2, 4760 Vordingborg kontoret@steinerskolen.dk

Læs mere om skolen på www.steinerskolen.dk

Ansøgningsfristen er d. 17. november 2022.
Løn efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

For at ansøge til dette job send dine informationer til kontoret@steinerskolen.dk