Websted Byens Steinerskole/Waldorf International School Copenhagen

Vi søger en uddannet pædagog, som er engageret, omsorgsfuld og kreativ. Du skal både have et godt overblik for børnegruppen, men også øje for det enkelte barn. Du elsker at lave aktiviteter med børnene efter skole, du holder af udeliv, kreative aktiviteter og bidrager med viden og ideer til fællesskabet.

Stillingen er en 60 % stilling med mulighed for at supplere med timer i skolen med start 1. november, eller hurtigst muligt derefter.

Hvem er du?

Du er en hjertevarm og engageret pædagog. Du skal have lyst til et tæt samspil med børn, forældre og kolleger og du glæder dig til at skabe de bedste rammer for de ca. 140 skønne børn fra 0.-4.klasse, som kommer i Fritten efter skoletid. Du kan lide at være udendørs, og du elsker at være kreativ i og med naturen. Du er god til bevægelsesaktiviteter med børnene, og du kan lide at lave mad med dem, fx over et bål. Er du til kreative sysler som perler, filt mm, er det også et plus.

Du har gerne kendskab til Waldorfpædagogik, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er åben, nysgerrig og videbegærlig ift. vores pædagogik og dermed er et godt forbillede for skolen og børnene.

Hvem er vi?

Byens Steinerskole ligger midt i København. Vi er en ny skole med 4 år bag os. Vi er stadig i udvikling, og derfor er det vigtigt, at du også har lyst til at være med til at forme Fritten indenfor skolens værdier og rammer. Vi arbejder med afsæt i, at hvert barn er et unikt væsen, som har brug for opmærksomhed, tryghed og varme. Der skal være plads til leg, fantasi og kreative sysler, og vi bruger naturmaterialer og arbejder ud fra bæredygtige principper.

Praktiske informationer

Stillingen er på 60 %, som er ca 22 timer pr. uge. Arbejdstiden er hver dag inden for tidsrummet kl. 12.00-16.30. En enkelt dag om ugen skal du morgenåbne fra kl. 7.30.

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst. Alle uanset køn og etnicitet opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist er mandag d. 25. september kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler d. 27. september. Ansøgningen sendes til marie.lomholt@byenssteinerskole.dk

Spørgsmål til stillingen kan henvendes til SFO-leder Marie Lomholt på 52114367. Du er også velkommen til at aftale et besøg på skolen.

For at ansøge til dette job send dine informationer til marie.lomholt@byenssteinerskole.dk