Websted Michael Skolen

Michael Skolen, Rudolf Steiner Skolen i Hjortespring ved Herlev, søger en barselsvikar til 5./6. og 7./8. klasses kor samt overskolekor.

Ansættelsen omfatter tre ugentlige lektioner samt mødeaktivitet ca. 1 time om ugen. Lektionerne ligger samlet fredag.
Det forventes, at du har korledelses-erfaring samt akkompagnementserfaring på klaver.     

VI ER:

Michael Skolen er en Steiner skole, der blev grundlagt i 1976. Vi er en veletableret skole, der strækker sig fra børnehaveklasse til 2. hf (”Steiner hf”), og vi rummer omkring 370 elever.

Vi er en skole med et godt arbejdsmiljø, med uformel og tryg omgangstone, samt et fælles værdigrundlag, der hviler på Rudolf Steiners pædagogiske foredrag som inspiration.

Vi lægger stor vægt på at udvikle vores elevers sociale kompetencer og skabe et sundt og trygt læringsmiljø for vores elever – herunder et tillidsfuldt samarbejde med forældre og kolleger.

Morgensang, årstidsfester, lørdagsskoler, elevoptræden og koncerter hører også til vores skoleliv.

 

Hvis ovenstående tiltaler dig, er du meget velkommen til at sende din ansøgning med relevante bilag til

Nanna Gangelhof, leder af musikafdelingen, på ng@michaelskolen.dk

Vedhæft venligst til ansøgning dit CV, referencer og uddannelsesbevis.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Løn efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Michael Skolen
Stokholtbuen 25
2730 Herlev
Tlf: 44849898

mail@michaelskolen.dk
www.michaelskolen.dk

For at ansøge til dette job send dine informationer til ng@michaelskolen.dk